Gennem flere år har Harald Blåtands Laug været i kontakt med den irske ambassade vedrørende muligheden for et ungdomsudvekslingsprogram, hvor en ung dansker og en ung irlænder skulle tilbringe en uge som gæst i de respektive lande.

Hensigten med udvekslingsprogrammet er at give en introduktion til landets kultur og ikke mindst til formidlingen af vikingetiden lokalt og nationalt.

Gennem flere år har dette program ligget på skrivebordet, men Corona-tiden satte en kæp i hjulet.

Nu er programmet kommet et langt skridt videre.

Den irske ambassade i København og den danske ambassade i Dublin har skabt den officielle grobund for en kontakt til City Council i Waterford, der ligger et par timers togrejse sydligere end Dublin. Waterford er kendt som et centralt område i vikingernes historie.

På baggrund af møder med City Council i Waterford tegner der sig nu billedet af et udvekslingsprogram, der skal forløbe de kommende fem år.

Den store opbakning fra ambassaderne og City Council har understøttet et kommende samarbejde dels mellem Trelleborg Museum og Waterford Treasures Museum og dels mellem lokale Rotary klubber i Slagelse og Waterford.

Udvekslingsprogrammet har skabt stor opmærksomhed hos Irish Tourism, der ser positive udviklingsmuligheder for turisme mellem Irland og Danmark.

Det første udvekslingsprogram vil blive igangsat sommeren 2023.

På fotoet ovenfor ses: Oldermanden Finn Berggren og museumsdirektør Anne Christine Larsen, Trelleborg Museum besøger borgmesteren i Waterford og Eamon McEneary, museumsdirektøren i Waterford Treasures.

(Visited 5 times, 1 visits today)
Tags: , Last modified: 21. februar 2023