Harald Blåtands Laug kunne den 27. august byde velkommen til en usædvanlig gruppe internationale erhvervs- og kulturpersonligheder, der besøgte Trelleborg og kommunen for første gang. 

Det drejede sig om 20 såkaldte Copenhagen Goodwill Ambassadører fra lige så mange forskellige lande fra Tromsø i Nord til Abu Dhabi og Indien – ja faktisk repræsenterede de alle verdensdele. Goodwill Ambassadørerne, der alle er danske, er udvalgt af organisationen Copenhagen Capacity/Greater Copenhagen ud fra deres særlige mulighed og interesse for at promovere Sjælland.

De mange Goodwill Ambassadører var hjemme i Danmark til deres årlige møde og havde alle taget imod tilbuddet om at blive optaget som medlem af Harald Blåtands Laug.

Besøget på Vikingeborgen og Trelleborg Museum blev guided af museumschef Anne Kristine Frank Larsen, mens Harald Blåtands Laug gjorde klar til deres traditionsrige optagelsesceremoni.

De internationale Goodwill Ambassadører, hvor af mange havde medbragt deres ægtefælle, fortsatte til Kragerup Gods, hvor Harald Blåtands Laug fortsatte optagelsesceremonien. Viceborgmester Jane Dahl bød velkommen og benyttede lejligheden til at fortælle om Slagelse Kommune og godsejer Birgitte Dinesen fortalte om Kragerups historie.Goodwill Ambassadørerne var meget begejstret for besøget og lovede at promovere såvel Trelleborg som Vestsjælland.

Billedtekst: The international Goodwill Ambassadors, Copenhagen Capital ankommer til Trelleborg med VIKINGBUS.

(Visited 5 times, 1 visits today)
Tags: , Last modified: 21. september 2023